Indbydelse Alfred I. Jensen 100 år 

Mandag d. 18. september 2017 ville Alfred have rundet de 100 år.

For mig er det en velkommen anledning til at præsentere et vue over den del af hans kunst og hans liv, som jeg kender. 

Det sker med 2 arrangementer i Salen i Glumsø:

SALEN I GLUMSØ 1/8-1/10: Udstilling i samarbejde med Næsby Bylaug 

         VÆRKER AF MALEREN ALFRED I. JENSEN

100-års fødselsdagsreception: mandag 18/9, 15.30 til 18.00 

Efterfødselsdags-Brunch:          lørdag 23/9, 12.00 til 14.00

Alle er velkomne. Gratis adgang. Hilsen fra Vindheimar

Trio con Sole fra Bisserup underholder ved fødselsdagsreceptionen

Derudover er der, som der plejer at være, åbent i Vindheimar efter aftale.

 

Gaver frabedes venligst ved reception 18/9 og brunch 23/9 i Glumsø.

Evt. blomster vil blive lagt på Alfreds og Marias Grav på Næsby Kirkegård.

Tegninger, skitser, tryk, mv. sælges til nedsat pris.

Alfreds nye retro-kunstbørnebog, Jesper Morgenhane, 1955, til oplæsning for 3-6 årige: kr. 130,- 

Venlig hilsen fra Jytte, Vindheimar, 40104182

 

Kalender: 

Dato                   Tidspunkt        Begivenhed                                                               Sted/betaling                        

 30/7-1/10                                  AIJ-udstilling 
                                                      Aftal med Jytte, mobil: 4010 4182                 Glumsø Medborgerhus (gratis)                                                  

19/8                   13-16                 Fernisering på udstillingen                               Næstved Kunstforening (gratis)
                                                       “Alfred, dyrene og den levende natur”

30/8                   19-21                 Jytte-foredrag (DOF):                                      Næstved Kunstforening (?)
                                                        “Alfred ville være  fyldt 100 år d. 18. September”

17/9                   12-17                  kl. 14 Ole Michelsen-foredrag (DOF):          Næstved Kunstforening (?)
                                                       “Manden i Vindheimar” 

18/9                   15.30-18.00     Reception med underholdning af                   Glumsø Medborgerhus (gratis)
                                                       TRIO CON SOLE, Bisserup                                                              

23/9                   11.30-13.30    Brunch for alle                                                        Glumsø Medborgerhus (gratis) 

OBS: Ved reception og brunch vil der være mulighed for at erhverve sig små-værker af Alfred til nedsat pris.  Det må I meget hellere end at komme med opmærksomheder. Skulle nogen finde på at komme med blomster, vil de blive lagt på Alfreds og Marias grav på Næsby Kirkegård.

Alfred malede sig selv i 1952, da han og Maria giftede sig, og han og hun netop havde afsluttet deres uddannelse på Akademiet

Maleriet befinder sig siden 2009 på Arbejdermuseet i København.

 


 

Nyhedsbrev december 2016

Fra 4/1 til 1/4 2017 udstiller Café Rejseladen i Glumsø ca. 30 værker
af den islandske 1900-tals maler og grafiker Maria H. Ólafsdóttir (1921-79), kaldet Maria Ó.

Udstillingen, der også indbefatter udstilling i salen i medborgerhuset Glumsø Kro, er arrangeret i samarbejde med Vindheimar Kunstnerhjem / Museum i Næsby.


 

Nyhedsbrev oktober 2016

Lodtrækning og åbent hus-2016

 Søndag d. 30 oktober, hvor vintertiden netop har gjort sit indtog, er der åbent hus kl. 13-15 Den årlige lodtrækning blandt vindheimar-vennerne finder sted kl. 14.15.

Som noget nyt kan vi i år glæde os til at få besøg af Trio con Sole, som kommer rejsende sydfra. De vil spille for os i knap en halv time, og imens musikken spiller, er man velkommen til at gå rundt på egen hånd og se på Alfreds og Marias kunst.

Der trækkes lod om henholdsvis. kr. 1000, kr. 2000 og kr. 3000 til at købe Alfred I. Jensen kunst for.

Vinderne får direkte besked. Medmindre andet er aftalt, bedes købet bedes afviklet inden jul.

 

Bisserup-udstillingen af Svend Immanuels billeder blev en succes

D. 11 september var der fernisering på 29 af malerier fra 50’erne, 60’erne og 70’erne af Alfreds bror, Svend Immanuel. De var venligst udlånt af Svends og Alfreds søskendebørn, og da udstillingen sluttede d. 14 oktober, havde der været flere ekstra fremvisninger.

Jeg prøver at få tilføjet udstillingens værkliste og en googleoverførsel af fotos fra ferniseringen lagt ind i nyhedsmailen. 

 

Alfreds lille børnekunstbog ’Jesper Morgenhane’ nu forsøges udgivet på Historia.dk

Jack J. Frederiksens forlag ligger i Odense og distribueres gennem Dafolo Bogdistribution. Historias egen webshop findes på www.historia.dk . Der udgives titler inden for historie & filosofi, krop & sjæl, skønlitteratur, kunst og mode, biografier og børnebøger. 

 

Vindheimar-videoer

Har du endnu ikke set Anne Damsbos tre youtube-videoer, må du rigtig gerne at klikke ind på dem, markere og evt. dele dem.

https://youtu.be/KfOIhzbFa3A 
https://youtu.be/7-FLzD6B6eM
https://youtu.be/2TeizL6PdvY
Du kan ikke åbne youtube-videoerne direkte herfra, så du må kopiere adressen op i din browser.

Anne og jeg pusler med en plan om til foråret at lave en lille dokumentar om, hvordan kunstnerhjemmet/museet er blevet til, og hvad det har stået for indtil nu. 

Kontakt med Ruth Smith-museet i Våg på Færøerne

Sidst i august fik jeg besøg af Randi Martin, som er færing og kunstner. Randi ville gerne se det udstillede Ruth Smith maleri, så vi tog det ud i haven. Bag på maleriet har jeg på et tidspunkt stukket en stor brun kuvert ind med navnet Ruth Smith. Den åbnede vi, og så fandt vi 7 håndskrevne breve fra Ruth til Alfred i hans egenskab af formand for Kunstnergruppen SE. Ruth havde udstillet i SE i -54, -55 og -56, men måtte melde fra i -57.

I 1958 rummede SE en mindeudstilling om hende, og Alfred havde skrevet en nekrolog i anledning af hendes alt for tidlige død, kun 45 år.

Randi og jeg sendte besked op til museet i Våg om maleriet og brevene, og lørdag d. 22 oktober fik jeg besøg fra museet af Maud Benjardøgg og Mannbjørn, der allerede havde afgivet tilbud på køb af brevene og nu gerne ville se dem og maleriet og Vindheimar.

Samme aften modtog jeg en mail fra Maud:

Kære Jytte!

Det har været en utrolig god dag for os- ja – oplevelse for livet at møde dig. Det er ikke i al almindelighed at opleve så meget på så kort tid. Det osede af kultur, gæstfrihed, god mad, positiv og opbyggende snak o.s.v. Det er så fantastisk pludselig at have været i omgivelser, hvor en kunstner, som Ruth kendte, har boet – og samtidigt set hans kunst. Det er uvurderligt, hvor rige vi er af at have ejet kunstnere som Alfred og Ruth – samtiden vurderer ikke altid, men eftertiden. Det var også utrolig gode billeder af Maria – tænker meget på historien om den liile pige og bedstemoderens død. Maria har også været en god kunstner. Ruth Smith museet i Våg vil også blive rigere af denne tur at besøge dig – vi kan jo fortælle og vise brevene, fortælle om SE og formanden Alfred, som også en overgang har været på Færøerne og boet på Suderø. Alfred har uden tvivl haft stor betydning for Ruth – nok en fornøjelse for hende at kommunikere om kunst på højt niveau. Dette havde hun ikke mulighed for i en afkrog på Færøerne. De var jo også Akselister. Det har også uden tvivl været en fornøjelse for professoren at have to så dygtige elever.

Kære Jytte tusind tak for en uforglemmelig dag.

De kærligste hilsner og tanker fra Maud og Mannbjørn

N.B. Mannbjørn sender Jóannes Nolsøe email adressen.    

Jóhannes Nolsøe vil på et tidspunkt komme til Vindheimar og bl.a. se Alfreds træsnitserie fra Færøerne og hans 2 malerier fra Suderø. 

Udstilling i Glumsø i Januar?

Jeg har netop fået besked om, at der muligvis kan blive en udstilling i Rejseladen med nogle af Johannes fotografier og samtidig i krostuen en udstilling med hendes mors, Marias, malerier. 

Julegaver i Vindheimar

Også i år er du velkommen til at bestille tid til komme til Vindheimar efter julegaver. Du er altid velkommen til få en kop te eller kaffe, uanset om du finder eller ikke finder noget, du kan bruge. Gavekort udstedes.

 

Vintertids-hilsen fra Jytte


 

Hermed Vindheimar-nyheder august 2016

-       Invitationer til 3 efterårsbegivenheder
-       opdatering af hjemmeside og facebook
-       ny plakat
-       diverse. 

Invitationer

  1. ÅBENT ATELIER 2016, NÆSTVED
    1. Åbent Atelier har i alt 48 deltagere i år, og ved præsentationsudstillingen 
      lørdag 20/8, 10-16, og søndag 21/8, 11-16, Kurts Torv, Næstved Storcenter, har Vindheimar fået tildelt stand 9
    2. Vindheimar kunstnerhjem/museum holder åbent hus ligesom alle de andre deltagere
      lørdag 3/9 og søndag 4/9, 10-17. Velkommen til Næsbyvej 47, Næsby, 4171 Glumsø
  2. FERNISERING PÅ SVEND IMMANUEL-UDSTILLING I BISSERUP
    1. Alfreds bror, Svend Immanuel, var medlem af Kunstnergruppen SE ligesom Alfred og Maria. Vindheimar ejer kun få af hans værker, men takket være generøse familiemedlemmer har jeg fået lov til at låne så mange, at det er muligt at vise en flot udstilling af dem. Også stor tak til Bisserup Udstillingsgruppe!
    2. Ferniseringen finder sted 
      søndag 11/9, 14-16 i Bisserup Forsamlingshus, Skafterupvej 184 Bisserup, 4243 RUDE. Alle er velkomne denne dag til at være med til at fejre Svends finurlige naivistiske 1900-talsværker, se dem og lytte lidt til historier om Svend og Alfred
    3. Benyt denne særlige lejlighed til at se en samlet udstilling af mere end 20 Svend Immanuel-billeder og også til at møde de af Svends og Alfreds familie, som finder mulighed for at deltage.
  3. ÅBENT HUS i VINDHEIMAR TIL DEN ÅRLIGE LODTRÆKNING
    1. Som sædvanlig finder lodtrækningen mellem VINDHEIMARVENNER sted den sidste søndag i oktober ved en åbent-hus-event.
      Dvs. søndag 30/10, 13-15. Lodtrækningen finder sted kl. 14.
    2. Hvad arrangementet består af, udover lodtrækningen mellem de over 500 Vindheimarvenner, er indtil selve dagen en velbevaret hemmelighed. 

Hjemmesiden www.vindheimar.dk / www.alfredijensen.dk er opdateret med nyhedsbrev. Desværre forsvandt alle forrige nyhedsbreve ved opdateringen, men de findes andetsteds, og der arbejdes stille og roligt på at få dem ind igen + at forny hjemmesiden generelt. 

Facebooksiden Vindheimar, det lille kunstnerhjem, har hidtil været ’en gruppe’.

I løbet af efteråret-2016 ændres den til ’et sted’, fordi det passer bedre til formålet, som jo er at fortælle så mange som muligt om Vindheimar.

Anne Damsbo har i år produceret tre små fine videoer om Vindheimar og om Alfreds, Marias og de andre SE-kunstneres værker:

-       https://youtu.be/KfOIhzbFa3A 

-       https://youtu.be/7-FLzD6B6eM

-       https://youtu.be/2TeizL6PdvY

Videoernes samlede spilletid er 11-12 minutter. 

Diverse:

I år har der både været arbejdet med at forberede fejringen af, at Alfred til næste år ville være fyldt 100 år, og med praktiske opgaver som at reparere tagrender og murværk, kalke og male udvendigt.

Der er indsendt ansøgning til Gyldendal om at udgive Alfreds manuskript fra 1955 til kunstbørnebogen ’Jesper Morgenhane’, men endnu ved jeg ikke, om forlaget vil påtage sig opgaven. ’Jesper Morgenhane’ er en retro-højtlæsningsbog for 3-5 årige, og det at holde høns i byerne er ved at være lige så moderne, som da Alfred og hans familie i 1930’erne flyttede til Brønshøj, og han fik lov til at passe både have og høns.

Mange venlige hilsener fra Jytte.

 

 Nyhedsbrev – juli 2016 

Det går godt i Vindheimar, og dette nyhedsbrev, som er det første siden efteråret, fortæller om 3 nye videoer, som ligger på Vindheimars FB-side, og om udstillinger og arrangementer i sensommer og efterår. Til sidst 2 andre nyheder. 

Anne Damsbo, Glumsø, har produceret 3 videoer (DamsboKOMM) 

https://youtu.be/KfOIhzbFa3A Vindheimar Kunstnerhjem, Næsby (still-fotos 30.10.15) 

https://youtu.be/7-FLzD6B6eM Vindheimar Kunstnerhjem (24.03.16) 

https://youtu.be/2TeizL6PdvY Alfred I. Jensen, 1900-tals maler og grafiker (10.04.16) 

Mine Vindheimar-planer for sensommer og efterår 2016:

 Lørdag d. 20 og søndag d. 21 august, kl. 10-16, Kurts Torv, Næstved Storcenter

Vindheimar deltager i ÅBENT ATELIER i Næstved 

Alfred I Jensen er blandt de 48 kunstnere, der udstiller i FÆLLESUDSTILLINGEN-2016 I STORCENTERET PÅ KURTS TORV

 

 Lørdag d. 3 og søndag d. 4 september, kl. 10-17, Næsbyvej 47, Næsby.

Fjorten dage senere er der ÅBENT ATELIER i Vindheimar

Begge dage er der gratis adgang på Næsbyvej 47, Næsby, 4171 Glumsø.

 

 Søndag d. 11 september, kl. 14-16, Bisserup Forsamlingshus.

I BISSERUP FORSAMLINGSHUS er der fernisering på en udstilling af billedkunstneren Svend Immanuels billeder.

Svend var bror til Alfred, og hvis du har besøgt Vindheimar inden for det sidste par år, har du haft lejlighed til at se nogle af hans naivistiske billeder i det rum, der er indrettet til udstilling af kunstnere fra Kunstnergruppen SE, hvor Svend og Maria var medlemmer, og Alfred var formand 1947-76.

Udstillingen i Bisserup har kun kunnet komme i stand, fordi jeg fået lov til at låne billeder fra Svends og Alfreds efterkommere.

 

 Søndag d. 31 oktober, kl. 13-15, Næsbyvej 47, Næsby

ÅBENT HUS I VINDHEIMAR. Den årlige lodtrækning blandt Vindheimar-vennerne om 3 pengepræmier til at købe kunst for i huset – 1.000, 2.000 og 3.000 kr. – finder sted kl. 14.

 Andre nyheder:

-       Jeg har søgt Dansk Forfatterforening om tilskud til at udarbejde en lille pamflet om Alfred og hans liv og kunst. Det er et led i fejringen af hans 100 års fødselsdag i efteråret 2017. Jeg fik bevilget 9.500 kr., og            jeg har fået tilladelse af maleren Kirsten Murhart til at anvende uddrag af den bog, hun skrev sidst i 90’erne, men ikke fik publiceret.

-       Vindheimars FaceBook-side vil i løbet af efteråret blive flyttet, så den bliver offentlig i stedet for at være en gruppe-side.

-       Lokalrådet i Glumsø trykker ny Vindheimar-plakat til byens plakatsøjle.

God sommer Jytte