Kunstnergruppen SE

”Vi startede kunstnergruppen den 31. oktober 1947”, fortæller Alfred I Jensen til journalisten og maleren Kirsten Murhart i slutningen af 90’erne.

”Vi havde gået på Aksel Jørgensens skole de fleste af os, og vi skulle så finde på et eller andet navn til gruppen. Dér siger jeg så til kammeraterne: ”Jeg synes, vi skal prøve at koncentrere os om det helt enkle – hvad drejer det sig om? Det drejer sig om at se”. Så blev gruppen kaldt SE.

En ny kunstnerkreds 1948

SE udstillede første gang i Fyns Kunstudstillings-bygning i september 1948. Allerede i december-januar havde vi vores første udstilling på Charlottenborg, og dér blev gruppen og udstillede 16 dage hvert efterår (bortset fra 1951 og 1955).

SE havde sin sidste udstilling på Charlottenborg lige inden ombygningen begyndte. Det var i 1976. Dér havde vi hele udstillingsbygningen – og det skal der noget til for sådan en lille gruppe. Der var vi 12-13 udstillere.

I de næsten 30 år, hvor SE udstillede på Charlottenborg, havde vi hvert år en plakat. Enhver af de faste medlemmer kunne melde sig som årets ”plakatkunstner”, men for det meste hang det på mig.

En uges tid før udstillingen fordelte jeg ca. 20 plakater i København. Jeg kørte på cykel, og efter udstillingen hentede jeg plakaterne igen.

Samtlige plakater var originaltryk. Det vil sige, at de var trykt af kunstneren selv.”

SEs medlemmer og historie – kort fortalt med SE-katalogerne som hovedkilde

Allerede fra begyndelsen af 50’erne søgte Kunstnergruppen SE statsanerkendelse, og fra og med 1959 var statsanerkendelsen en realitet.

De faste SE-medlemmer var foruden Alfred Jensen, som han kaldte sig de første år:

Karl Heilesen (f.1918)
Bent Høyrup (f.1916)
Regnar Jensen (f.1922)
Christian Magle (1925-?)
Elsebet Schütze (1923-2004) og
Helmer Senstius (1917-?)
Maria Hugrun Òlafsdóttir (1921-79) blev fast medlem i 1951
Svend Immanuel (1922-87) i 1961 og endelig
Else Hyldahl, f. 1930 som var medlem 1973-75.
Alfred I Jensen blev formand allerede i 1948, og i alle årene opsøgte han andre kunstnere som gæsteudstillere. Mest malere, men også en enkelt billedhugger og (vistnok) også en væver.

SE har i alt haft 25 gæsteudstillere, heraf 12 kvindelige, hvilket næppe var helt almindeligt i 50’erne og 60’erne. De fleste gæster udstillede i mindst 2 år, og de er her nævnt efter deres førstegangsudstilling i SE:

Inger Arendal, Ruth Smith, Kasper Heiberg, Karen Højgaard, Peter Kampmann, Janos Horwath, Gunvor Skole, Ragna Braase, Lisbeth Andersen, Helge Cornelius, P.O. Hansen, Kristin Helgason, Helga Bruun de Neergaard, Lut Debois, Arne Petersen, Bjørn Skaun, Sixten Wiklund, Tullio Torma, Arne Kildebæk, Valborg Green, Susse Bruun, Jan Jørgn, Judith Ammentorp, Richard Petersen.

De første par år var kataloget beskedent og oplyste kun de udstillende kunstneres navne og adresser, samt de udstillede værkers titler, mål og pris. I 1953 og et par år derefter var kataloget forsynet med et forord, skrevet af formanden. Forordet handlede om SE’s virksomhed i det mellemliggende år, og om at de fleste SE-kunstnerne var medlemmer af ”Grafisk Kunstnersamfund”, samt hvor SE-kunstnerne var repræsenteret – for eksempel i Kobberstiksamlingen og på Statens Museum for Kunst.

Fra først i 50’erne indeholdt kataloget forskellige informationer til publikum, for eksempel om hvordan man tegnede et passivt medlemskab af SE, eller om betingelserne for at leje kunst, bestille malerier eller evt. blive privatelev hos en af de udstillende kunstnere.

I 1956 oplyses det i forordet, at der ”på tidligere udstillinger er solgt arbejder til Arbejdernes Kunstforening”, “Foreningen for ung dansk kunst”, “Socialministeriets Kunstforening”, forskellige firmaforeninger, samt “Undervisningsministeriet.”

Ved 10-års jubilæet i 1957 indeholdt forordet en tak til ”alle, der ved deres støtte har gavnet og glædet os”, samt mindeord om Aksel Jørgensen. Forordet sluttede med ønsket om, ”… at vi med større og større klarhed må give vort arbejde kunstnerisk kvalitet og levende værdi for vore medmennesker”. I 1958 var forordet en nekrolog for den færøske maler, Ruth Smith, der var død samme år, kun 45 år gammel. I 1958 forsvandt forordet.

Fra og med 1957 var der organiseret lodtrækning mellem passive medlemmer, som havde indbetalt kontingent, om en første, en anden, en tredje og en fjerde præmie – et beløb, man kunne købe kunst for. Fra 1960 var kataloget et illustreret hefte med oversigt over de udstillende kunstnere, hvem der havde leveret katalogets illustrationer, og hvem der havde udført plakaten. Også navnene på de passive medlemmer var oplyst.

Da SE havde holdt sin sidste udstilling på Charlottenborg i 1976, fortsatte Alfred I. Jensen med at udsende besked til de passive medlemmer i form af et nytårsbrev om de udstillinger, som herefter blev holdt i Vindheimar i Næsby. Det var tanken at opføre en mindre udstillingsbygning og gøre Vindheimar til et SE-Museum for SE’s faste kunstnere.

I 1983 blev det imidlertid klart, at såvel det finansielle grundlag som interessen fra SE-kunstnerne og de passive medlemmer var smuldrende, og selv om SE aldrig blevet opløst formelt, eksisterede Kunstnergruppen SE reelt ikke længere. JAAM