Vindheimar – en autentisk ramme for billedkunstneren Alfred I. Jensens livsværk

Vindheimar, Det lille kunstnerhjem, foto JAAM

Det lille Kunstnerhjem Vindheimar, holder åbent hele året for enkeltpersoner, familier og mindre grupper. Begrænset mulighed for køb af værker.

Entre: voksne 50 kr. eller efter aftale. Børn gratis. Evt. overskud går til VindheimarFonden.

Besøg bedes aftalt forud med kunstnerens enke, Jytte Aa. Møller, på mobil 40 10 41 82 eller pr. e-mail: jyttemo@gmail.com

 *  *  *

Her på Alfred I. Jensens hjemmeside kan du orientere dig om hans kunstneriske mangfoldighed ved at se fotografiske gengivelser af udvalgte oliemalerier, brændebilleder samt grafiske arbejder. Ved de enkelte værker eller serier finder du en fortælling om hans tilknytning til dem. Nyhedsbrevet opdateres lejlighedsvis, og de foregående nyhedsbreve befinder sig nedenfor.

Du kan se hans CV og læse om hans udstillingsvirksomhed, herunder om Kunstnergruppen SE, som han var formand
for (1948-1976). SE udstillede hvert efterår på Charlottenborg i København.

Venlig  hilsen, Jytte Aa. Møller. Ejer af det åbne kunstnerhjem Vindheimar/jordemoder/cand.mag.

 *  *  *

Hvorfor Vindheimar fra og med 2011 er blevet til Det lille Kunstnerhjem – fortalt af Jytte

Alfred og jeg havde vores fælles hjem i Vindheimar i 25 år. Da han døde sidst i 2006, efterlod han sig en ret stor kunstsamling, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med den. Hovedparten af værkerne var hans egne, og siden 1976 havde han kun udstillet ganske få gange. Eftersom han havde været produktiv indtil 2002, var mange værker ukendte for offentligheden og havde således ikke været kunstkritisk vurderede. For at begynde et sted fik jeg min tidligere arbejdskammerat, Doris Christiansen, til at fotografere alle billeder, vi fandt i Vindheimar, og sammen indførte vi dem i en foreløbig registrant.

Alfreds arbejde som formand for Kunstnergruppen SE (se ovenfor) havde gjort ham forholdsvis kendt i København for hans malerier, brændebilleder og grafik. Han var også kendt for sine radioudsendelser sammen med Ole (Bogart) Michelsen, bl.a. deres kvart-i-ni-udsendelser i Danmarks Radio, “Noget om den levende natur”.

Nu var Alfred I. Jensen og hans værker ukendte, men jo flere, Doris og jeg fandt frem, jo stærkere blev vores tro på, at hans værker kunne blive til glæde for andre. For at finde ud af, om vi havde ret, gav jeg mig til at kontakte kunstkendere med ekspertise i dansk 1900-tals billedkunst, men i en tid med  fokus på ny og provokerende kunst var det naturligvis svært at gøre dem interesserede. Især når de hørte, at Alfred havde været elev af blandt andre den kgl. akademiprofessor, Aksel Jørgensen. Så fandt de slet ingen grund til at  ulejlige sig med at bese samlingen, for så var han jo nok “aksellist” ligesom mange andre af professorens elever og havde sandsynligvis næppe været i stand til at udvikle sin kunst så selvstændigt, at der var noget at komme efter.

Til sidst fik jeg kontakt med den forhenværende leder af Silkeborg Museum, Troels Andersen, som er ekspert i Aksel Jørgensen og i 2002 havde skrevet en bog om hans liv og kunst. Han indvilgede i at komme til Vindheimar, men anbefalede mig at nedtone min forestilling om, at Alfreds livsværk kunne have betydning for andre end mig og min familie.

Troels Andersen havde imidlertid ikke set ret mange af Alfreds billeder, før han sagde, at her stod han over for “en ægte Alfred I. Jensen”, og at samlingen fortjente, at jeg “gjorde noget ved den”. Han havde ikke noget bud på, hvad jeg skulle gøre, men  karakteriserede Alfreds kunstneriske status på følgende måde:
Hvis Alfred havde været musiker i stedet for billedkunstner, havde han været en fin kammermusiker. Men ikke nok med det. Troels Andersen vurderede, at Alfred i så fald havde været en fin leder af kammermusik!

Jeg fik lov til at benytte hans udtalelse, og jeg søgte videre efter kunstkendere, der ville vurdere Alfreds kunst. Jeg henvendte mig til Anne Højer Petersen, museumsdirektør for Region Sjællands dengang nyåbnede Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Hun kom og var så venlig at bruge en hel dag i Vindheimar. “Du skal gøre ham kendt!” sagde hun. “Eller også skal du pakke det hele i en container  og åbne den om 20 år, hvor der er større chance for, at hans kunst bliver værdsat efter fortjeneste”.

Jeg havde hverken tid eller råd til at bruge “container-løsningen”. Naivt spurgte jeg, hvordan jeg kunne gøre ham kendt, og det kunne hun selvfølgelig ikke svare på. Men hun gav mig forskellige råd og foreslog at hun  anbefalede hans kunst til Dina Vester Feilberg, som netop var blevet ansat som kunstnerisk leder af Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter. Takket være Anne Højer Petersens anbefaling, kom Dina Vester Fejlberg kort efter til Vindheimar, og allerede fra midt i januar til sidst i marts 2009 viste Rønne­bæks­holm den retrospektive separatudstilling “Dobbelte Spor” med 44 oliebilleder af Alfred I. Jensen.

Overraskende nok blev udstillingen en publikumssucces, og den hjalp mig blandt andet til at få anbragt i alt 30 af Alfreds større værker på henholdsvis Næstved Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Post & Tele Museet, Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Kunstnergruppen SE’s håndtrykte plakater blev modtaget af Plakatmuseet i Aarhus sammen med SE-gruppens originale kataloger og alle de anmeldelser, interviews, m.v., som Alfred havde samlet siden 1947.

I forbindelse med udstillingen startede Doris Christiansen og jeg denne hjemmeside, og med hjælp fra Jonna Klitten gik vi videre med at gøre huset og Alfreds livsværk til kulturattraktion under Næstved Kommune som “Det lille Kunstnerhjem Vindheimar”. I løbet af 2011 har vi glædet os over, at der kommer flere og flere besøgende, og at mange tilsyneladende anbefaler Vindheimar til venner og bekendte som et overskueligt og oplevelsesrigt udflugtsmål.